Se eller hør…

Artikel Guides Nyheder

I denne uge har vi fundet to anbefalinger, der kan gøre hverdagen på hjemmekontoret lidt mere spændende. Her er denne uges anbefalinger.

Coronakrisen har gjort, at mange af os bliver nødt til at bruge mere tid indendørs, eller på andre ting end fysiske, sociale arrangementer. I dette nyhedsbrev har vi derfor samlet to anbefalinger til ting, der kan gøre hjemmetiden lidt mere spændende:

  • Første anbefaling: Corona-situationen har været en stor udfordring for dansk økonomi. På årsdagen for Danmarks nedlukning ønsker erhvervsalliancen De Fem Styrker at sætte fokus på, hvordan vi igen får gang i den danske økonomi.

    Konferencen foregår online d. 11. marts fra 14 til 16, og der vil bl.a. være oplæg fra finansminister Nicolai Wammen (S), fhv. overvismand Michale Svarer samt debat imellem partiernes erhvervsordfører. Ordstyrer for konferencen er journalist Nynne Bjerre Christensen.

    Du kan læse mere, og tilmelde dig via linket

    De Fem Styrker står for over halvdelen af Danmark eksport og består af HORESTA, Dansk Energi, Landbrug & Fødevarer, Danske Rederier og Lægemiddelindustriforeningen. De ønsker at skabe fokus på, hvordan der skabes vækst og velstand i Danmark.

  • Anden anbefaling: DABGO, der er et erhvervsnetværk for udlandsdanskere, og som du kan lære bedre at kende andre steder i nyhedsbrevet, har lavet podcastserien ”Danskere i udlandet”.

    I serien interviewer DABGO’s generalsekretær, Johan Hygum Hillers, en række udlandsdanskere om, hvordan livet som udlandsdansker er. Indtil videre er der udgivet 16 episoder af serien, som du kan finde på DABGO’s hjemmeside: http://dabgo.com/podcast/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *