De danske valgregler gør at udlandsdanskere er væsentligt dårligere stillet end borgere i andre lande, som vi normalt sammenligner os med. Næsten 150.000 udlandsdanskere kan dermed miste deres indflydelse på vigtige demokratiske beslutninger.
Af David Laungaard Lose
”Hvis man ikke bor i Danmark, så har man et problem med stemmeretten. Så simpelt er det”.
Det mener Jørgen Elklit, der er mangeårig valgforsker og professor emeritus fra Institut for statskundskab på Aarhus Universitet, og citatet handler om stemmereglerne til folketingsvalg for udlandsdanskere.
Hvis du er dansk statsborger, men er bosiddende i Miami, Warszawa eller en tredje by uden for de danske grænser, så kan de danske politikere have stor indflydelse på din tilværelse, men du har bare ikke nogen indflydelse på hvem, der træffer de essentielle beslutninger. Det siger de danske valgregler nemlig. Valgreglerne har betydning for mere end 200.000 udlandsdanskere. Heraf anslås det at mindst 135.000 har mistet deres stemmeret[1].
Det retlige grundlag for udlandsdanskeres stemmeret skal findes i grundlovens § 29 stk. 1. I paragraffen står der, at for at kunne stemme til et folketingsvalg, skal man have ”fast bopæl i riget”. I valgloven bliver det tolket sådan, at man mister sin valgret, hvis man ikke er tilmeldt folkeregisteret og har opholdt sig uden for landets grænser i mere end to år.
Ifølge professor emeritus Jørgen Elklit følger det imidlertid af valgloven, at der er en række grupper, som er undtaget for begrænsningen på to år. Det drejer sig særligt om:
- Personer, der er ansat af den danske stat til at varetage opgaver uden for landets grænser. Det er f.eks. diplomater og soldater.
- Personer, der har optaget midlertidigt ophold uden for landets grænser. Det er f.eks. personer, der er blevet udstationeret fra en virksomhed eller en organisation.
- Personer, der regner med at vende tilbage til Danmark inden for to år.
- Samlevere eller ægtefæller til personer fra en af ovenstående kategorier.
Grundloven har forrang for valgloven, hvilket betyder, at valgloven ikke må være i strid med grundloven. Hvis lovgivningen skal ændres, kræver det derfor en grundlovsændring.
For at være stemmeberettiget til et kommunal- eller regionsvalg skal man enten have fast bopæl i Danmark, være dansk statsborger eller have opholdt sig minimum tre år i Danmark, Grønland eller på Færøerne. Problemstillingen om stemmeret til kommunalvalg er dermed enkel for udlandsdanskere. De har stemmeret i deres hjemkommune, hvis de har én.
Mindre skrappe regler i andre lande
Jørgen Elklit mener, at hele valglovgivningen er ”et stort og komplekst område, hvor Danmark absolut er i den skrappe ende”. Hvis man kigger nærmere på stemmereglerne for borgerne i andre lande, der bor i et andet land end deres hjemland, er vilkårene for udlandsborgerne mindre strikse end de danske regler. Det drejer sig f.eks. om følgende lande:
- Sverige:
Som udlandssvensker har man mulighed for at bevare sin valgret i op til ti år efter man er rejst ud. Hvis man som udlandssvensker fortsat er bosiddende i udlandet efter ti år, har man endvidere mulighed for at forlænge valgretten med yderligere ti år af gangen, man skal blot udfylde en blanket til de svenske valgmyndigheder, når ens valgret er ved at udløbe.
Jørgen Elklits vurdering er at udlandssvenskere har bedre mulighed for at bevare deres valgret end udlandsdanskere. Han siger at den svenske valgmyndighed arbejder aktivt for at få engageret udlandssvenskere til at deltage i de nationale parlamentsvalg:
” Hvis man har stemt en eller anden gang inden for de sidste ti år, så bliver man ved med at være på valglisten. Og hvis man af en eller anden grund ikke har stemt, får man stadigvæk et brev fra myndighederne, om man har lyst til at stemme”.
Valget til Riksdagen afholdes den anden søndag i september hvert fjerde år.
- Norge:
De norske valgregler for borgere, der er bosiddende i et andet land end deres hjemland, har en del fællestræk med deres svenske naboers. Ligesom udlandssvenskerne har udlandsnordmænd mulighed for at bevare deres valgret i op til ti år, efter de er fraflyttet deres hjemland. Udlandsnordmænd har også mulighed for at få forlænget deres valgret med ti år af gangen. For at kunne stemme til valget til det norske parlament, Stortinget, skal man være fyldt 18 år i det år, hvor valget afholdes, samt have været registeret som norsk statsborger i løbet af ens levetid. Stortingsvalget afholdes hvert fjerde år. - Finland:
Sammenlignet med sine andre nordiske naboer er de udeboende finner væsentligt bedre stillet, hvad angår valgret. Det følger af den finske valglov, at alle finske statsborgere har stemmeret til parlamentsvalgene uanset deres bopæl. Det betyder, at udlandsfinner har samme rettigheder hvad angår stemmeret som deres hjemmeboende medborgere. Udlandsfinnerne skal blot have registeret sig på valglisten seneste 51 dage før valget afholdes. Hvis en finsk statsborger har registeret sig senere, har han eller hun derfor ikke mulighed for at stemme til det kommende valg, men mister ikke sin valgret.
Valg til det finske parlament afholdes hvert fjerde år. - Tyskland:
Hvis man er udlandstysker har man ret til at stemme til forbundsdagsvalget, hvis man har boet i Tyskland i minimum tre sammenhængende måneder, efter man er fyldt 14 år. Perioden må desuden maksimalt have fundet sted inden for de sidste 25 år. Hvis en udlandstysker ikke har boet i tre sammenhængende måneder inden for de sidste 25 år i Tyskland, kan han eller hun dog alligevel opnå stemmeret, hvis personen ”af andre grunde har et nært forhold til den politiske situation”. Dvs. er knyttet til en politisk organisation eller lignende.
”Der var ikke rigtigt nogen, der var opmærksomme på, at det ville være et problem, og derfor gjorde man ikke noget ved det”
Jørgen Elklit, valgforsker
Ikke prioriteret historisk
Årsagen til, at de danske stemmeregler er skrappere end i andre lande, er ifølge Jørgen Elklit, at reglerne rent historisk ikke har haft høj politisk prioritet.
Som tidligere nævnt fremgår det af grundloven, at man skal have ”fast bopæl i riget”, for at have stemmeret. Stemmereglerne blev indført ved grundlovsændringen i 1920, og dengang var antallet af udlandsdanskere ikke særligt højt, så ”man så det derfor ikke som et problem”, forklarer Jørgen Elklit.
I forbindelse med grundlovsændringen i 1953 anså man stadigvæk ikke udlandsdanskeres stemmeret som et problem, og derfor prioriterede man ikke at ændre reglerne.
”Der var ikke rigtigt nogen, der var opmærksomme på, at det ville være et problem, og derfor gjorde man ikke noget ved det”, siger Jørgen Elklit.
Men i løbet af 1970’erne steg antallet af udlandsdanskere, som mere eller mindre var tvunget til at være i udlandet, f.eks. diplomater, der blev udsendt af den danske stat. Valgforsker Jørgen Elklit siger, at man derfor fra politiske side begyndte at løsne op for reglerne for nogle af de grupper, der førhen var omfattet af reglerne. Særligt antallet af diplomater og personer, der blev udstationeret, begyndte at stige. Disse befolkningsgrupper blev derfor undtaget fra stemmereglerne, og de kan derfor ikke miste deres valgret, selvom deres ophold varer længere end to år.
Kræver en grundlovsændring
Da stemmereglerne er fastsat i grundloven, kræver det en grundlovsændring, som Jørgen Elklit forklarer det. En grundlovsændring er dog meget kompliceret, og hvis man åbner op for en revisionsdiskussion fra politiske side, så er det ikke til at vide, hvordan den ender.
Jørgen Elklit siger:
”Man kan ikke rigtigt forestille sig, at grundloven kan blive ændret, fordi den måde det skal ske på er meget kompliceret og krævende. Derfor er der ikke rigtigt nogen, der tør begynde på at åbne op for en grundlovsændringsdiskussion”.
Hvis der skulle komme politisk enighed om at ændre stemmereglerne for udlandsdanskere og dermed en grundlovsændring, synes Jørgen Elklit ikke, at det er nok ”blot at flytte et komma”. Der er mange andre ting, det er vigtigere at se på. Hvis man åbner en større diskussion om en revision af grundloven, så mener Jørgen Elklit, at det ikke er til at vide, hvordan det vil gå politisk.
Fordi stemmereglerne er så komplicerede at få ændret, kalder Jørgen Elklit det for ”en gratis omgang” at have en holdning til at forsøge at få dem ændret.
Faktaboks: Udlandsdanskere og valgret
- Det er grundlovens § 29, stk. 1, der gør at udlandsdanskere ikke kan stemme til folketingsvalg. Af loven fremgår det, at man skal ”have fast bopæl i riget”, hvis man skal have stemmeret til folketingsvalg.
- Der er dog en række undtagelser, der gør det muligt for udlandsdanskere at stemme til folketingsvalg. Det er bl.a. gældende, hvis man er udsendt af den danske stat, eller regner med at vende tilbage til Danmark inden for to år.
Kilde: Social- og indenrigsministeriet
[1] Ved folketingsvalget i 2015 kunne 135.000 udlandsdanskere ikke stemme til valget.
(Kilde: Thulstrup, Mosholm Kasper (2015) (DR.dk)
