Selvom partierne i rød blok er enige om, at det er kompliceret at ændre de danske stemmeregler, så udlandsdanskernes demokratiske rettigheder forbedres, er der ikke umiddelbart udsigt til at de vil ændre dem.
Af David Laungaard Lose
Flere af folketingets partier er enige i at det er kompliceret at ændre systemet. Holdningerne til om reglerne skal ændres, er partierne dog ikke enige om.
Hos Folketingets femtestørste parti SF er holdningen den, at man mener at reglerne ”er udtryk for en passende balance på nuværende tidspunkt”. Partiets retsordfører Karina Lorentzen Denhardt har tidligere været valgobservatør i en række østlande, hvor stemmereglerne for statsborgere, der er bosat i et andet land end deres hjemland, var mere lempelige end de danske regler, og i disse lande var stemmerne fra udlandsborgerne med til at rykke magtbalance for udfaldet af de pågældende valg.
De konsekvenser mener Karina Lorentzen Denhardt ikke, at udlandsdanskernes stemmeret skal have for udfaldene af danske valg, og SF mener derfor ikke at reglerne skal ændres.
”Jeg synes, det er rimeligt, at man bor i landet for at kunne stemme”, siger retsordføreren.
Karina Lorentzen Denhardt har dog fuld forståelse for, at nogle udlandsdanskere kan føle sig i ”demokratisk ingenmandsland”, fordi de, sandsynligvis, heller ikke har stemmeret i deres nye bopælsland. Hun uddyber:
” Nogle gange er man også nødt til at sige, at det har nogle konsekvenser, at man har valgt at bo i et andet land i lang tid. Så kan man simpelthen ikke være med til at påvirke Folketinget i Danmark”.
Underligt at stemmereglerne følger bopælen
Hos et andet af regeringens støttepartier, Radikale Venstre, ønsker man heller ikke på nuværende tidspunkt at ændre reglerne. Partiets retsordfører Kristian Heegaard siger:
”Vi afventer og ser, om der skulle komme et politisk flertal for ændringer. Det ville være ærgerligt at bruge en masse tid på en debat, hvis der alligevel ikke er politisk enighed om at gøre noget ved reglerne”.
Hvis der kan opnås politisk enighed om at ændre valgretten, så er Radikale Venstre dog klar til at kigge på, om stemmereglerne for udlandsdanskere skal lempes, så udlandsdanskerne kan få mulighed for at bevare deres stemmeret i længere tid.
Kristian Heegaard siger:
”Når en dansk statsborger har knoklet i mange år for Danmark, og vedkommende så lige er ude at arbejde i udlandet i nogle år, ville det give god mening, hvis de også havde mulighed for at bevare deres politiske indflydelse. Jeg ved, at mange undrer sig over, at de ikke må bruge deres statsborgerskab til at stemme. At stemmereglerne følger bopælen, men ikke statsborgerskabet, det synes vi er lidt underligt”.
Faktaboks: Udlandsdanskere og valgret
- Det er grundlovens § 29, stk. 1, der gør at udlandsdanskere ikke kan stemme til folketingsvalg. Af loven fremgår det, at man skal ”have fast bopæl i riget”, hvis man skal have stemmeret til folketingsvalg.
- Der er dog en række undtagelser, der gør det muligt for udlandsdanskere at stemme til folketingsvalg. Det er bl.a. gældende, hvis man er udsendt af den danske stat, eller regner med at vende tilbage til Danmark inden for to år.
Kilde: Social- og indenrigsministeriet
Denne artikel er en del af vores miniserie om de danske stemmeregler. Du kan finde finde de andre artikler ved at følge linksene:
- Professor og valgforsker Jørgen Elklit mener, at de danske valgregler er “i den skrappe ende”. Derudover kan du også læse mere om, hvordan valgreglerne er i andre lande i artiklen her
- Hos de partier i blå blok, som vi har talt med, er der ikke enighed om, om stemmereglerne for udlandsdanskere skal ændres. Det kan du læse mere om her.
Disclaimer: De resterende af Folketingets partier er alle blevet kontaktet i forbindelse med denne artikel, men partierne har enten ikke haft mulighed for at deltage eller er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.